Vrede Vera

Vrede Vera er min vrede skyggeside, som jeg den anden dag erkendte og anerkendte som en del af mit liv. Jeg har ALTID taget afstand fra vreden, fordi min oplevelse er, at vrede er farligt! I hvert fald fik andres vrede mig til, som barn, at føle mig rigtig ulykkelig og bange. På den ene side oplevede jeg en eksplosiv og destruktiv vrede, og på den anden side oplevede jeg en vrede, som ikke fik lov til at komme ud - altså har jeg aldrig lært, hvordan man er vred på en konstruktiv måde, som både respekterer mig selv og den, jeg evt. er vred på!

Jeg har ædt min vrede og dækket den ind under andre udtryk - f.eks. glæde og faktisk også ligegyldighed. Jeg har altid været "god" til at putte et smil om munden, så ingen opdagede, hvordan jeg i virkeligheden havde det, eller også sagde jeg, når jeg blev adspurgt, at jeg var ligeglad! Og selvfølgelig var jeg ikke det!

Nu har jeg taget min vrede tilbage til mig selv - og for mit vedkommende betyder det, at jeg ikke i lige så høj grad behøver bitche over andre (passiv aggressiv vrede), og det betyder også, at jeg kan slappe mere af. Jeg behøver ikke være på konstant overarbejde, fordi der er en masse, der skal holdes nede, så ingen opdager, at jeg i virkeligheden er vred.
Men... det betyder også, at jeg har set gaven i at være vred - altså virkelig at opdage, hvad jeg kan bruge vreden til. Jeg har opdaget, at den er virkelig vigtig og afgørende at have, fordi den i sit mest positive udtryk, ER en drivkraft i livet. Den er drivkraften, der får ting til at lykkes og som får mig til at gå efter det, jeg virkelig ønsker mig i livet.

Vreden er en gave, fordi det er den, der sørger for, at jeg får passet på mig selv og ikke overskrider mine egne grænser eller lader andre overskride dem. Den er en gave, fordi den har bragt mig, hvor er i dag - uden min indre drivkraft, havde jeg ikke udrettet og VÆRET, hvad jeg er. Og den person er jeg stolt af! Uden vreden havde jeg ikke sagt fra til min gruppe til min afgørende opgave på seminariet - vreden gjorde, at jeg valgte mig selv, fremfor nogle mennesker, som gjorde mig ked og usikker. Og den fik mig til at kæmpe og tro på, at jeg virkelig kunne klare det - med samme eller højere karakter end de andre. Og ja, jeg fik en karakter højere :-).

Jeg har besluttet - og kan også mærke - at min vrede i allerhøjeste grad skal være min VEN fremfor min FJENDE, for det er der slet ikke grund til. Vreden kan bringe mig SÅ meget godt, hvis jeg er åben og anerkendende overfor den - den vil mig det kun godt, og lytter jeg til den, kan jeg bruge den til at komme endnu længere med mig selv og alle mine drømme. Hvor er det bare fantastisk! :-)
Det er en lettelse og i den grad FRIHED - jeg elsker denne måde at arbejde på! :-)

Er din vrede, din ven eller fjende? Og hvilke gaver ligger der i at kunne være vred og acceptere vreden i dig?

Skygge-hilsner fra
Henriette.